Nyt selskab bag SOLLOG.dk

Alle aktiviteter omkring SOLLOG.dk er pr. 01.01.17 overdraget til Noget Med IT IVS.

Dette sker for at sikre den fremtidige drift og udvikling af SOLLOG.dk, da projektet omkring SOLLOG.dk tidligere juridisk har været koblet på en privatperson, så er det nu blevet en del af et nyt Startups portfolie af projekter.

I første omgang vil det ikke have nogen praktisk betydning for brugere af SOLLOG.dk, ud over at fakturering sker fra et andet firma.

På vegne af projektgruppen takker vi for at Noget Med IT IVS vil føre faklen videre.

Glenn Sloth Rasmussen
Projektleder SOLLOG.dk
December 2016


Q&A

Svar på evt. spørgsmål (stil evt. flere via vores kontaktformular)

Er der nu nogen der skal tjene penge SOLLOG.dk

SOLLOG.dk er ikke en overskudsforretning pt. Der er udgifter til serverdrift og vedligehold. De systemer, der er motoren bag SOLLOG.dk, skal også løbende opdateres og vedligeholdelse. Skulle dettte afregnes til markedspris med et IT firma, så vil vi ende med store røde tal efter 2016.

Derudover er videreudvikling af systemet særligt kostbart.

Hvorfor går Noget Med IT IVS ind i projektet

Det er et udviklingsprojekt med mulighed for at udvikle nye moduler. På sigt håber Noget Med IT IVS at kunne få dækket disse udviklingsomkostninger.

Hvorfor blev det ikke oprettet som selvstændigt selvskab eller forening?

Økonomien og arbejdet omkring SOLLOG.dk kan ikke bære at køre selvstændigt for nuværende.

Nyt fra SOLLOG.dk Nr. 2 – den 30. maj 2016

Status på projektet

Vi er godt i gang med projektet og får løbende nye tilmeldinger. Efter et par opgraderinger af servere for at kunne håndtere datamængden, så kører systemet stabilt nu og kan klare flere anlæg uden at det går ud over hastigheden.

Der er lidt udfordringer med enkelte anlæg fra henholdsvis Aros og Trannergy, hvor der skal skiftes kort. Vi skal have fundet den rigtigt ”software” til det enkelte anlæg så vi får de rigtige data ind i systemet.

Kort nedetid i dag

En af vores dataservere var nede pga. en opdatering i eftermiddag mellem 14.20 og 14.50. Nedbruddet varede så kort, da vi heldigvis havde en i projektgruppen, der hurtigt kunne logge på serveren og finde fejlen. Fejlen lå i opgraderingen og ikke i vores system.

Selvom ”dagsgrafen” får lidt huller, så vil dagens produktion stadig passe, da den bliver beregner ud fra totalproduktion morgen og aften.

Kommende opdateringer

Lige nu kører systemet stabilt og vi løser små fejl, der dukker op. Der kommer senere en større opdatering med flere muligheder. Desværre tager sådanne større opdateringer tid og ressourcer, der skal findes. Derfor kan vi desværre ikke komme med konkrete planer for opdateringer pt.

Se vores roadmap: http://sollog.dk/om/roadmap/

Earth Hour 2016

SOLLOG.dk markerer Earth Hour 2016 ved at slukke vores lokale server mellem kl 20.30 og 21.30 i dag. Hjemmesiden vil stadig være aktiv, da den er hostet udenbys.

Earth Hour hvad-for-en-fisk?

Siden 2007 har der i slutningen af marts været Earth Hour. Konceptet er at man slukker for så meget strøm som muligt, herunder fx lyset, i en time for at synliggøre at planeten ikke har uendelige resourcer.

Læs mere om Earth Hour på

Ny beregningsformel for dagsproduktion

Skærmbillede 2016-03-13 kl. 12.12.27SOLLOG.dk har fået en ny beregningsformel for dagsproduktion, der nu bliver opdateret mellem kl 22 og 23 hver aften. Her beregner den dagens produktion og det kan så ses på forsiden af SOLLOG.dk som ugens produktion.

 

 

Sidste 30 dage

Der er også kommet en funktion, så man kan se de sidste 30 dages produktion. Denne vil blive opdateret yderligere på sigt og vil i den forbindelse blive til en PRO-feuture.

Skærmbillede 2016-03-13 kl. 12.12.33

Ny reklameaftale

SOLLOG.dk er i dag blevet godkendt af Google til at vise reklamer fra deres netværk. Vi har tidligere manuelt oprettet reklamer fra andre reklamenetværk og samarbejdspartnere, men dette er en manuel proces, der tager tid fra den øvrige udvikling. Så fremadrettet vil det primært være reklamer og annoncer fra Google netværk, der vil blive vist.

Vi har ikke sorteret i de viste reklamer, så måske kommer der nogle mærkelige eller direkte uheldige reklamer. Vi forventer at Google har fjernet de værste og at vores brugere selv også tænker sig om.

  • Reklamerne er ikke sponsoreret, støttet eller administreret af, eller associeret med SOLLOG.dk.
  • SOLLOG.dk arbejder ikke sammen med de enkelte annoncører og klik på reklamer sker på eget ansvar.

Hvorfor reklamer?

SOLLOG.dk har udgifter til udvikling, servere, internet mv. Disse dækkes bl.a. af reklamer. På hovedsiden SOLLOG.dk vil der være én reklame i bunden på alle sider.

Bag login, hvor man kan se sine egne data, vil der kun blive vist reklamer i gratisversionen. Hvis man tilkøber PRO-udgaven, så vil der ikke være reklamer på siden. På sigt vil enkelte elementer også kun blive udviklet til PRO-brugere

Strømmens Dag og en opdatering

I dag, den 23. januar, er det Strømmens Dag. Vi har brugt dagen med et møde i projektgruppen, hvor vi er kommet videre med flere af de små dele SOLLOG.dk består af. Der er meget teknik bag systemet, der skal spille og kunne snakke sammen.

Som det mest væsentlige, så kan man nu ud over aktuel produktion også de den sidste uges produktion. På sigt vil det blive delt op i måneds og årsvisning. Når først vi har data, så kan de vises i alle former – gule, røde og blå…

Nye kort

Vi er begyndt at kontakte alle de der har bestilt nye kort til deres invertere. Vi har desværre kun “reddet” nogle anlæg fra det tidligere Solialogs, så dem vi ikke kan se data fra skal have et nyt datakort. De skal hentes hjem fra Kina, bygges lidt om og opdateres med vores software, så solcellerne sender data til vores servere.

Ingen adgang til gamle data

Efter at have været i dialog med konkursboets advokat, så kan vi nu konstatere at mulighederne for at genskabe tidligere data ikke er tilstede.

Vores data er samlet ved et større hostingscenter og vi tager også selv løbende backup. Derfor forsøger vi at undgå en ligende situation om så lynet skulle slå ned i det ene anlæg eller andet uforudset skulle hænde.