Nyt fra SOLLOG.dk Nr. 2 – den 30. maj 2016

Status på projektet

Vi er godt i gang med projektet og får løbende nye tilmeldinger. Efter et par opgraderinger af servere for at kunne håndtere datamængden, så kører systemet stabilt nu og kan klare flere anlæg uden at det går ud over hastigheden.

Der er lidt udfordringer med enkelte anlæg fra henholdsvis Aros og Trannergy, hvor der skal skiftes kort. Vi skal have fundet den rigtigt ”software” til det enkelte anlæg så vi får de rigtige data ind i systemet.

Kort nedetid i dag

En af vores dataservere var nede pga. en opdatering i eftermiddag mellem 14.20 og 14.50. Nedbruddet varede så kort, da vi heldigvis havde en i projektgruppen, der hurtigt kunne logge på serveren og finde fejlen. Fejlen lå i opgraderingen og ikke i vores system.

Selvom ”dagsgrafen” får lidt huller, så vil dagens produktion stadig passe, da den bliver beregner ud fra totalproduktion morgen og aften.

Kommende opdateringer

Lige nu kører systemet stabilt og vi løser små fejl, der dukker op. Der kommer senere en større opdatering med flere muligheder. Desværre tager sådanne større opdateringer tid og ressourcer, der skal findes. Derfor kan vi desværre ikke komme med konkrete planer for opdateringer pt.

Se vores roadmap: http://sollog.dk/om/roadmap/